Lev livet let

En ung pige Grete (Lily Broberg), der er den friske, naturlige type, som man kan træffe overalt, er på jagt efter job. En veninde betror hende hemmeligheden om, hvordan man skal føre sig frem: Hun skal finde ud af, hvilken hobby hendes kommende chef har og føre samtalen ind på det, der interesserer ham. Derved har hun fundet nøglen til succes. Hun vil søge en stilling på “Morgenbladet” og her møder hun den unge mand Anders (Christian Arhoff). Han er stik-i-rend dreng for bladets forskellige afdelinger. Det viser sig at Grete og Anders har en fælles interesse – Kriminalromaner. Han drømmer om at blive krimireporter ved bladet. Han har et Sherlock Holmes talent og fantasien fejler heller ikke noget. En falskmøntnerbande er på spil og han og Grete sætter sig for at afsløre den. Ved en tilfældighed får de fat i en af de falske sedler og håber ad den vej at fange falskmøntneren. I deres efterforskning kommer de ud for en række utrolige forviklinger. De bryder en nat ind i en lejlighed, som de tror er falskmøntnerens, men det viser sig at den tilhører en skriftekspert, som er ansat hos politiet. De jager en koncertsangerinde, som har udgivet en falsk seddel og de kommer under et selskab hos primadonnaen, hvor de optræder som serveringspersonale, ud for for de mest oprivende og enerverende oplevelser. De finder selvfølgelig hovedmanden for falskmønterne og afslører ham, men forinden bliver Grete kidnappet af falskmønteren. Hun bliver bastet og bundet og et øjeblik veksler scenen mellem spænding og frygt. Men alt løser sig tilsidst, som det sig hør og bør.

Bio Program