Hans store aften

Når man er ung og fattig, og har store ambitioner må man lave hvad der falder for. Derfor arbejder den unge Jonas Tofte (Sigfred Johansen) som tjener i Teatercaféen, men han er mere end tjener, han er også digter og har skrevet en komedie, som står umiddelbart foran sin premierer. Med denne håber både han og hans søde unge kone Else (Lis Løwert), at være ude af alle økonomiske vanskeligheder, som de hidtil har lært at kende i rigt mål. Når blot premieren er overstået, skal alle regninger blive betalt, og Jonas kan holde op med at lege tjener. Alle disse tanker løber gennem deres hoveder, ganske uvidende om alle de mange vanskeligheder der ligger og venter på Jonas, inden premieren er overstået. Nu er problemet bare, hvem der skal anmelde Jonas’s komedie, Teaterdirektørens gode ven, Forfatteren Henrik Nygaard (Albert Luther) vil ikke, fordi han har været Jonas behjælpelig under fremstillingen af stykket med nogle tekniske anvisninger. Man vælger i stedet den unge magister Morten Just (Preben Lerdorff Rye), han er imidlertid for øjeblikket lidt ude af balance fordi han er jaloux på sin kæreste Ulla Bremer (Astrid Villaume). Korrekturlæseren Jesper Tingby (Ib Schønberg) som har forsøgt sig med adskellige hørerspil og skuespil som han har fået kasseret og derfor naturligvis misundelig på enhver, der har heldet med sig, han er et typisk eksempel på en mislykket dramatiker. Han hører ikke just til Jonas’s vennekreds. Jesper er ansat ved samme avis som Morten og Nygaard, og han øver en stor indflydelse mellem kollegaerne, med sin skarpe replik. Værre bliver det imidlertid, at netop som alle vanskeligheder synes overstået, får teaterets primadonna Kamilla Svane (Karin Nellemose) et nervøst nervesammenbrud som følge af, at hendes elskede Magnus Kraft (Sigurd Langberg) har fået et anfald af jalousi, hvad der får hende til at tro, at han vil forlader hende. Da også Jonas og Else bliver uvenner, beslutter Jonas sig for at bryde med sin daglige tilværelse, og stikke til søs som Steward, og helst på langfart så langt væk fra det hele som muligt. Ved Nygaards forstandige og kloge indgriben lykkedes det dog at redde premieren, Kamille Svane kom på højkant og spillede alligevel. Det blev den helt store dundrende publikumssukces, og Jonas fik mange fremkaldelser. Tidlig på morgenstunden den næste dag, mødes alle på morgenbeværtningen for at læse dommen i dagens aviser. Følger kritikken publikums mening, eller har de intriger, der har været spillet mod Jonas sejret. Heldigvis er kritikken rørende enig med publikum, Jonas har haft en bragende sukces, og den lille kurre på tråden mellem ham og Else er forsvundet som dug for solen, ligeledes også mellem Kamilla og hendes forlovede, Morten og Ulla har også forsonet sig. Den eneste utilfredse er Jesper Tingby, der står ene tilbage og må se sig distanceret, mens heldet tilsmiler en hans rival Jonas.

Bio Program