I din fars lomme

Stine (Stine Sylvestersen), som man mødte som otteårig i “Hej Stine!” (1970), er nu blevet elleve og bor i et moderne betonbyggeri i en københavnsk omegnskommune. Filmen skildrer i episodisk form hendes tilværelse: Hun synes, hendes små søskende får mere opmærksomhed fra forældrene. Selv skal hun hjælpe til med alt for meget i hjemmet – og som hendes far siger: “Din vilje sidder i min lomme!” Skolen har ikke Stines store interesse, og hun bilder lærerinden ind, at forældrene skal skilles. Samtidig er hun dog også begyndt at tænke over emner som f.eks. døden.

Bio Program