Min søsters børn når de er værst

Sidste skoledag før sommerferien, der holdes afslutningsfest på skoleåret, hurra en lang sommerferie venter forude. Rikke (Sonja Oppenhagen) har sluttet sig til rødstrømperne, og demonstrerer mod ægteskabet. Fru Jensen (Sigrid Horne-Rasmussen) og Else Berg (Jeanne Darville) forbereder en lækker middag, i anledning af Peter og Elses bryllupsdag. Samme dag på Kysten Perle, fremviser Peter (William Rosenberg) sin nye kollektion i dametøj, for en tysk opkøber, fremvist af Camilla (Judy Gringer) får han orderen lover han, at gi’ en god middag. Da den er i hus, ringer han hjem, han er meget træt, og skal pakke til næste dag, for da går turen til Paris. Børnene foreslår, at moderen skal ta’ op til ham, det vil han blive glad for. Camilla og Peter hygger sig på værelset med god mad og champagne, Camille er temmelig beruset, og Peter hjælper hende i seng. I samme øjeblik kommer Else ind af døren, hun misforstår sitiuationen. Hun tror de har en affære. Hun bliver rasende og forlader værelset med ordene: “Du skal høre fra min sagfører” Hun betror hun sig til fru Jensen, der lover at se efter børnene. Peter kommer ilende hjem, og får af fru. Jensen at vide, at fruen er rejst. Børnene er temmelig vrede på deres far, og nægter at tale med ham, men gør ham opmærksom på, at han har glemt deres bryllupsdag. Peter ringer til onkel Erik, og sætter ham ind i sine problemer, han tager flyveren til København, for at hjælpe med, at få tingene sat på plads. Erik tager ind til firmaet for at tale med Camilla, Jan ringer til hende, og gi’r det udseende af, at faderen har bedt om det, han be’r Camilla tage sig af en ny køber, det ved stakkels Erik selvfølgelig intet om, alt ender i det rene kaos. Andersen (Karl Stegger) Eriks svigerfar ser Erik blive kørt hjem af en ung pige, og hentet igen om aftenen, han følger efter dem til et diskotek, her passer han Erik op, og gør ham opmærksom på, at dette vil hans kone Lisbeth (Birgit Sadolin) få at vide. Børnene vil straffe deres forældre, og stikke af hjemmefra, efterladt et brev til fru. Jensen. De kommer med 2 smugler René (Jørgen Kiil) og Viggo (Dirch Passer) til Sverige, de skal op til Onkel Eriks hytte, undervejs på sundet får de smuglergods ombord, tolderne har mistanke til dem, men børnene redder dem, tolderne har varskoet det svenske politi om, at der muligvis vil blive landsat smuglergods omkring Kullen, så de er på vagt. Smuglerne har en varevogn ventende på dem, de tager børnene med. Politiet opdager dem, og de flygter, børnene tager vognen, og kører til onklens hytte. Her får børnene nogle herlige dage med Cigaretter, Wodka, Champagne og Kaviar. Hjemme på Fredhvilevej er der panik over brevet. Børnene kommer ikke tilbage før deres forældre har lært at opfører sig ordentligt. Onkel Erik tager op til hytten, her finder han børnene, han tager smuglernes vogn, og kører til byen for at telefonere hjem, at børnene er hos ham, men altid uheldig, han parkerer ulovligt, og tages med på stationen, hvor han kan ikke legitimere sig. Peter kommer fra Stockholm sammen med Camilla, Else fra Danmark sammen med børnenes nye lærer Jens (Niels Hinrichsen) som er forlovet med Rikke. Denne sammenkomst skaber stor forvirring. Efter at have fanget 2 af smuglerne René og Egon (Ernst Meyer), dukker lovkyndige smugler Viggo op, og klarer paragrafferne, og fortæller Peter og Elses at det ægteskab de indgik ombord på et skib for 20 år siden, ikke er lovligformeligt. Onkel Erik bliver tilbageholdt af politiet. Hjemme holdes der dobbeltbryllup, onkel Erik når lige at komme, han modtager et telegram fra Lisbet – Ved alt om dig og Camilla, jeg vil skilles – det bli’r for meget for onkel Erik, han falder besvimet om.

Bio Program