Original

Henry (Sverrir Gudnasson) har det meste af livet opført sig som en menneskelig kamæleon, hvilket en fanatisk psykolog (Charlotte Fich) har tilskyndet, og er nu endt som en bleg refleksion af andres forventninger. En dag, efter et brutalt sammenstød med virkeligheden, overtaler Henrys ven (David Dencik) ham til at åbne en restaurant i Spanien. Inden de tager af sted, skal Henry dog liiiiige ordne et par ting f.eks. kidnappe sin mærkværdige mor (Ghita Nørby) fra en lukket afdeling, finde “sin tatoverede kærlighed” (Tuva Novotny) på en stripklub, smugle anabole steroider og opdage en rystende sandhed om sin bedste ven?  

Original har høstet stor international anerkendelse på bl.a. Tribeca filmfestivalen i New York og ved den internationale A-filmfestival i Shanghai. Her tildeltes filmen de to største priser – bedste film samt bedste mandlige hovedrolle – af en jury med den Oscar-belønnede instruktør Danny Boyle (Slumdog Millionaire og Trainspotting) som formand Original er en farveglad fusion af komedie og drama i et skønt mix, krydret med uventede hændelser i et unikt univers og har en stribe af tidens bedste skuespillere fra Danmark og Sverige på rollelisten.

Biograftrailer