Den Sidste Vinter

På en flyveplads i England forbereder Major Steve Burton (Tony Britton) og Løjtnant Niels Jacobsen (Jørgen Weel) en dansker i allieret tjeneste, sig på at gå ombord i et fly. De skal springe ud i faldskærm over Lolland. Herfra skal de hjælpes videre til København af den lokale modstandsgruppe i Hæsby. Gruppens medlemmer Erik Sørensen (Axel Strøbye), mekanikeren Gustav (Preben Kaas), landmanden Klaus (Hugo Herrestrup) og skolelæren Poul (Anker Taasti) beskæftiger sig normalt kun med modtagelse af nedkastet våben og fordeling af illegale tryksager. Det er derfor noget nyt for dem, da de modtager meldingen om de 2 agenters ankomst. Kommandanten for den lille Tyske garnison i Hæsby Oberleutnant Ahlbach (Dieter Eppler), som er blevet alvorligt såret på Østfronten, er en venlig mand. Han er godt klar over, at der foregår illegal virksomhed i byen, men han lukker øjnene for det. Han ønsker at undgå konfrontationer med byens befolkning, Han kan dog ikke undgå, at mærke fjendtlighed. Byens læge John Sørensen (John Wittig) bror til Erik, ønsker at holde sig neutral. Ahlbach søger lægen som patient, og de 2 mænd aftvinges en gensidig respekt for hinanden. Over radioen hører gruppen en hilsen fra London. Den endelige dag for modtagelsen er fastlagt. Aftenen før modtagelsen, vises der film i forsamlingshuset. Her er Tyskerne også tilskuer. Filmen afbrydes imidlertid af udefra kommende modstandsfolk, som medbringer en film, som viser hvad der i virkeligheden sker i krigen. Tyskerne bliver tvunget til at se, hvordan den tyske hær overgiver sig. Man ser også sønderbombningen af byerne i Tyskland, Værst ramt er Köln, herfra kommer Ahlbach. Under nedkastningen af agenterne, sker det værst tænkelige. Niels Jacobsen\’s faldskærm folder sig ikke ud, og han bliver dræbt. Burton kommer alvorligt til skade, da han rammer Jorden. Nu står gruppen pludselig med et stort problem, en såret agent, og den mand som skulle komme fra København for, at hjælpe dem er ikke kommet. De transporterer Burton hjem til Erik, hvor Erik\’s kone Eva (Lise Ringheim) tager sig af ham. Imidlertid finder tyskerne de nedgravede faldskærme, og en storstilet eftersøgning sættes i gang. Burton bliver flyttet fra Eriks hjem, men han bliver taget til fange. Bent (Preben Neergaard) modstandsmand fra København ankommer, og kan fortælle, at kammeraten som skulle have hjulpet dem er blevet taget af Gestapo. De planlægger nu, hvordan de skal befri Burton. Ahlbach henvender sig til doktoren, han be\’r John om, at kontakte modstandsfolkene, og be\’ dem om at holde sig i ro. Ahlbach ønsker ikke Gestapo i den lille fredelig by, som indtil nu har undgået krigens gru. John må ikke misforstå ham, men hans pligt som tysk officer må han ikke tvivle på. John meddeler Ahlbach, at han intet har fået ud af sin samtale med modstandsfolkene. Ahlbach meddeler Gestapo i København om de indtrufne omstændigheder. John indser, at han ikke længere kan holde sig udenfor, og slutter sig til sin brors gruppe. Mens landsbyen sover, tager 5 mænd afsked med deres hjem og deres kære og går i aktion for at befri englænderen. Under den voldsomme ildkamp der opstår, står John pludselig ansigt til ansigt med Ahlbach og tvinges til at skyde ham. Det lykkes dem, at befri englænderen, men det koster Bent, Gustav og Poul livet. Erik når, hårdt såret sammen med John og Burtono ombord på kutteren, som skal bringe dem til København. Gestapo, og med dem, al den umenneskelighed, som en krig udfolder, rykkede ind i Hæsby – denne sidste vinter.

Bio Program