Sex en gros

En enkelt, rent registrerende social reportage i 12 afsnit fra det lige legaliserede danske pornomiljø. – “Langt den bedste film om pornomiljøet hidtil. Vest viser sig som en god skildrer af mennesker i samfundets periferi. Velgørende fri for smartness og billedtricks, en sober og redelig film.” Morten Piil, Information 4.6.71 – “Pornoaktiviteterne sættes i et oplysende perspektiv. Filmen anlægger en humoristisk synsvinkel og er velgørende fri for at være lummer eller moraliserende.” Steffen Kjeldgaard-Pedersen, Film 71 nr. 7. – “En nøgtern, observerende og beskrivende film. Repræsenterer (sammen med HVEM SKA’ MED HVEM?) en solid og oplysende dokumentarisk dokumentation af den tidlige, danske pornografiske kultur.” Ib Bondebjerg, Virkelighedsbilleder (2012) – En oprindeligt foreslået titel var FRIHED (OG PENGE), men trods instruktørens og det øvrige filmholds protester ændrede producenten Mogens Skot-Hansen (der var tæt på fallit) i sidste øjeblik titlen, antagelig efter pres fra udlejeren Henning Karmark fra ASA Film, i håbet om at få flere penge i kassen. Biografannonceringen var af tilsvarende spekulationsmæssig art. Resultatet blev at ‘husarerne’ følte sig snydt og de folk, der burde have set den, stort set blev væk. Ikke desto mindre gik den tre somre i træk i Nygade-Teatret på Strøget. – Den havde repremiere i Husets Bio d. 19. sept. 2015. Begivenheden omtales og filmen genanmeldes af journalist Ida Rud fra EKKO og fik fem stjerner i anmeldelsen. – Et DVD-sæt med både SEX EN GROSHVEM SKAL MED HVEM? og ZURP AHTAMN er udkommet i starten af 2016.

Bio Program