Langturschauffør

Socialrealistisk film om en gruppe langturschauffører og deres vanskeligheder med at bevare et familieliv, når de er væk det meste af tiden. Fire gæve danske langturschauffører kører Europas landeveje tynde og udsættes for fristelser og farer i rigelige mængder. Fristelserne er navnlig dem, der har med fremmede damer at gøre. Farerne opstår, når lusk med lasten tilbydes eller påtvinges. Fysisk vold er langt fra ukendt i den sammenhæng.