Jeg så Jesus dø (Det blodige kors)

Jesu liv og død som ramme om skildringer af seksuelle udskejelser. Jesus selv modstår alle fristelser til at deltage.

Producenten Carl Nielsen, der havde lavet flere korte sex-film, lod sig inspirere til “Jeg så Jesus dø” af den opmærksomhed, der i begyndelsen af 70’erne var om Jens Jørgen Thorsens planlagte Jesus-film. Han hævdede, at han i modsætning til Thorsen ikke var blasfemisk.
Finn Tavbe spiller Jesus, medlemmer af teatergruppen Solvognen (ifølge nogle kilder) hans disciple, mens de mange øvrige medvirkende er anonyme amatører. Faxe Kalkbrud gør det ud for både Sinaiørknen og Golgatha. Filmen vakte ingen større opmærksomhed, emnet taget i betragtning.
Kilde: Peter Jeppesen, Ebbe Villadsen og Ole Caspersen: ‘Danske spillefilm 1968-1991’ (1993).