Århus by night

En ung århusiansk filminstruktør skal i gang med sin første film på stort budget, en film om hans egen barndom. Man følger filmens besværlige tilblivelse: den idealistiske og ambitiøse, men umodne instruktør har problemer med skuespillerne og er tillige forelsket i den kvindelige hovedrolleindehaver. Endnu større problemer har han med det tekniske hold fra København. De brovtende københavnere har ikke meget til overs for århusianerne, og de insisterer på at holde fri om aftenen, hvor der skal drikkes og scores damer. (Kilde: SDF).