Ulvetid

Anna og Tom bor i et afsides hus i Nordsjælland. Efter en abort plages Anna af depression og frygt for at miste Toms kærlighed. Hendes frygt bliver ikke mindre, da en glødende beundrer af Toms bøger, Ellinor, dukker op. Hun medbringer sin tamme ulv Nero. Tom bliver så inspireret af Ellinor og ulven, at han går i gang med en ny roman. Samtidig lader han dem flytte ind på ejendommen.
     Lamslået protesterer Anna. Uden virkning. Kort tid senere henter Ellinor 7 ulve mere. Vilde ulve. Mens ulvenes uhyggelige hyl stiger mod nattehimlen, vokser spændingerne mellem de tre – indtil de når et ulideligt anspændt niveau. Konfrontationen er uundgåelig.