Jeg – en kvinde

Den unge sygeplejerske, Siv, er opdraget i et strengt religiøst hjem. Såvel hun, som hendes forældre, er aktive medlemmer af en sekt, hvis medlemmer er religiøse fanatikere. Sivs forlovede Svend er også tilsluttet denne sekt, og Sivs og Svends forhold er rent platonisk.
En mandlig patient, Heinz, en charmerende midaldrende levemand, der er indlagt på Sivs afdeling på provinshospitalet, forfører hende. For HAM begynder det som en flirt, der ikke skal betyde noget. Han er gift og har to børn. Men pludselig bliver det alvor for ham, han vil lade sig skille og gifte sig med Siv, der diger nej – hun vil ikke ejes af nogen. Hun rejser hjemmefra og tager arbejde på et hovedstadshospital, men i storbyen er hun ensom, indtil hun træffer en yngre styrmand, der føler sig lige så ensom som hun. Det udvikler sig til et erotisk forhold, som for sømanden meget hurtigt udvikler sig til alvor. Han vil giftes med siv. Hun siget nej, og de skilles.
Samtidig med dette har Siv indledt et erotisk forhold med hospitalets 1. reservelæge, en dygtig, myndig mand i midten af trediverne. Han indser selv, at dette forhold er nedværdigende for ham, at det aldrig kan blive det helt rigtige, dertil er mentalitetsforskellen mellem ham og Siv for stor. Han er en intellektuel, kultiveret mand, og Siv er primitiv, uopdragen, sensuel. Hun tænker ikke – hun føler kun. Alligevel vil lægen gifte sig med hende. Han skal ganske vist have et barn med en anden ung kvinde, men han tilbyder Siv at afbryde sit forhold til denne kvinde, hvis Siv blot vil gifte sig med ham. Igen siger Siv nej. Hun VIL ikke giftes, hun vil ikke nøjes med at tilhøre een mand. Hun er ærlig nok til at indrømme over for sig selv, at hun umuligt kan være en mand tro. Hun er forelsket og betaget i hele det samlede mandkøn.
Ham møder hun så – symbolet på den rå maskuline kraft. Han kommer en aften og voldtager hende, og alligevel er det ikke rigtig voldtægt, for hun nyder det. En time efter vil han gå. Hun spørger om hans navn. han trækker på skuldrene. Navnet kan jo være ligegyldigt nu. Når han går ud af døren, så ser hun ham aldrig mere. Hvis han ville fortælle Siv, hvem han var, ja så ville hun formodentlig giftes med ham, inden der var gået tre uger.
Siv ler. Manden begriber ikke, hvad hun ler af. Er det en bitter latter, fordi hun har truffet en mand, der er præcis som hun selv? Ler hun, fordi hun synes, at mænd er komiske?

Bio Program
Premiere Annonce fra Politiken d. 17/9-1965