Det er ikke appelsiner – det er heste! (Fup eller Fakta?)

I det indre København, i den rigtige gamle bydel, i grønthandler Mortensens (Ove Sprogøe) ejendom helt oppe under Tagskægget, bor de tre gode venner Kunstmaleren Richard Hansen (Morten Grunwald), Kunstmaleren Steffen (Jesper Langberg), Billedhuggeren Max (Willy Rathnov) samt deres veninde Louise Mørch (Helle Hertz). De har alle tre noget meget kedeligt tilfælles, De er ukendte og ludfattige. Pludselig ser det ud til, at lykken tilsmiler dem. Charlottenborg har antaget det billede, som Richard har sendt ind. Glad begiver han sig til Udstillingen, men kun for at opdage, at Udvælgelseskommiteen har antaget de to pakkasselåg som han har brugt som beskyttelse for sit billede, låg som han til dagligt bruger at afstryge sine pensler af på. Rasende flår han ’Skillerierne’ ned af væggen, og forlader Charlottenborg. Dybt nedbøjet begi’r han sig hjem. Her fortæller han vennerne, hvad der er overgået ham. Richard havde ellers glædet sig til at de skulle feste i dagens anledning, men nu manglede gnisten. For at dulme smerterne ved den nedrighed, som er blevet Richard til dels, drikker de sig fra vid og sans. I et lyst øjeblik falder ordene “Man kan kun leve af sin kunst når man er død”. De bliver enige om, at klunse om, hvem der skal begå selvmord. Det bliver Steffen, men uanset hvordan, og hvad han prøver, lykkes det ikke for ham. Tilsidst begi’r han sig ud i natten. Nu er det blevet for meget for Richard. Han følger efter Steffen og ser ham på banelegemet og med alle de tog, der farer frem og tilbage, tror Richard at Steffen er blevet dræbt. Tynget af dårlig samvittighed tager han på stop til Sverige. Ombord på færgen skriver han et brev til vennerne. Steffen, som ikke er blev kørt over af togene, beslutter nu at drukne sig. På samme sted ved kanalen er en ung pige, Else Iversen (Judy Gringer) ved at begå samme handling. Da de kommer op på det tørre, kan de ikke blive enige om, hvem der reddede hvem. Steffen tager imidlertid Else med hjem. Posten kommer med Richards brev, han meddeler dem, at de aldrig ses mere. De tror, at det betyder, at han har taget livet af sig. Den meddelelse giver en noget trykket stemning, men Steffen mener, at nu da Richard har begået selvmord, er han fritaget. Desuden havde Richard malet betydelig flere malerier, end han selv havde gjort. Pressen får nys om skandalen og slår det stort op. Næste dag på alle Avisers forside kan man læse om Udvælgelseskommiteens fadæse: “Ung kunstner tager livet af sig”, fordi komiteen havde forvekslet Richard Hansens pakkasselåg med det rigtige billede. Med et slag er Richard blevet berømt. De bliver opsøgt af en kunsthandler (Carl Ottosen), der vil købe. Men – som han siger: “Han hænger jo ikke på noget museum. Hvorfor maler han kun Appelsiner”?, “Det er ikke Appelsiner, det er heste”, forklarer de. Pludselig dukker Else op. Hun er meget elegant klædt, da hun hører kunsthandleren tvivle på Richards genialitet, fortæller hun, at ingen skal tale nedsættende om hendes forlovede, og hans malerier ikke er til salg, Steffen, Louise og Max ser himmelfalden på hende, “men” siger Else “siden det er Dem, kan De købe et lille maleri for 5000 kr”. Else påstår, at de ikke kendte Richard, og hun virkelig var hans forlovede, hun interesserer sig ikke for pengene, hun vil gøre Richard berømt. De slår sig til tåls med hendes påstand. Hun laver en stor udstilling med hans værker og lader mystikken om hans liv være utilgængelig. Med et slag er han kunsteren, alle taler om. Der bliver rift om hans billeder. Efterhånden tynder det ud i samlingen. Mens Else gi’r den hele armen, begynder Louise at tro. at hun virkelig var forlovet med Richard. Et år er gået og Richard vender tilbage til Danmark. Stor er hans forbløffelse, da han træder ind i den gamle lejlighed. Hans rum er omdannet til en moderne badeværelse og hans møde med Steffen er til lige stor forbløffelse for dem begge. Richard låner 100 kr. til at indløse de billeder han har malet i sin tid i skovene og siden pantsat. Richard bliver forbavset da han bliver præsanteret for Else, men han falder for hendes charmerende frækhed. Billederne bliver hentet i Sverige og for ikke at skabe panik rejser Richard og Else til Brasilien, hvorfra han holder dem med billeder i Danmark.

Bio Program