Støt staar den danske sømand

Filmen starter om bord på et dansk skib den 9. april 1940. Besætningen har lige over radioen modtaget besked om tyskernes invation i Danmark – og stemmer nu, om de skal sejle hjem eller søge allieret havn. Flertallet vælger England – og nu følger vi den danske besætning gennem de fem dramatiske år. Vi lever med i deres lidelser i redningsbådene, når deres skib blev sænket, sorgen når en af deres kammerater omkommer – og endelig glæden den 5.maj 1945. Enkelte steder i filmen, er der indklippet dokumentariske optagelser fra krigen, hvilket gør denne film til et stort og flot epos om de danske sømænds herodiske indsats i allieret tjeneste.

Bio Program