Bruden fra Dragstrup

På Helene Dragstrups (Helle Virkner) 20 års fødselsdag, beslutter hendes bedstemor, gammelfruen Margrethe Dragstrup (Clara Pontoppidan), at det er på tide, at Helene lærer noget om livet udenfor godsets beskyttende mure. Hun kontakter derfor onkel Vilhelm (Ib Schønberg) og tante Therese Brandt (Karin Nellemose) i København. Helene protesterer voldsomt, men hun ved også, at når først hendes bedstemor har sat sig noget i hovedet, er der ikke noget at gøre. Den lidt stive, korrekte Hovmester Eriksen (Helge Kjærulff-Schmidt) forlanger at hun fremover skal kaldes frk. Dragstrup, hvilket det lidt tungnemme postbud Rasmussen (Henry Nielsen) og den joviale gartner Jens (Rasmus Christiansen) ikke rigtig kan forstå, for, som de siger: “Hun ser jo ikke anderledes ud i dag end hun gjorde i går”. Therese øjner chancen for ægteskab mellem sønnen Walter (Henning Moritzen) og Helene. Walter er en ret kedelig ung mand, som studerer kunsthistorie. Han har kun een ting i hovedet: Alt hvad der er over tusinde år. Det smukke og nutidige, der ligger lige foran ham, har han overhovedet ikke øje for. Onkel Vilhelms nevø, den unge læge Peter Brandt (John Wittig), som bor hos sin onkel og tante, er nu pludselig i vejen. Therese forlanger, at han skal flytte, for Helene skal have hans værelse. Da Helene ankommer til huset er det Peter der modtager hende. Han tror, at det er den nye unge pige, som tanten lige har ansat, så han anviser hende pigeværelset. Misforståelsen bliver naturligvis opdaget – ikke mindst på grund af Helenes Skt. Bernhardshund. De to unge føler sig meget tiltrukket af hinanden. Therese opdager, hvad der er under opsejling mellem dem, så hun får fyret op under Walter ved at fortælle ham, at Peter er forelsket i Helene men. Til sidst bliver det for meget for Therese. Hun skaffer Peter af vejen. Gennem en veninde får hun skaffet ham hyre som skibslæge, på et skib der skal på langfart. Helene og Peter lover hinanden at skrive sammen, men da Helene intet hører fra Peter, tror hun, at han har glemt hende. Tante Therese har tilbageholdt al korrespondence mellem Peter og Helene for på den måde at gennemtrumfe giftemålet mellem Walter og Helene. Helene bliver derfor mere eller mindre presset til at gifte sig med Walter. Onkel Wilhelm sender et telegram til Peter om det forestående bryllup, og han dukker op på selve bryllupsdagen. De to unge bliver enige om at flygte fra den forestående begivenhed og tage hjem til Dragsholm og falde til ro. Peter følger med i toget, og det er meningen, at han skal stå af, før de kommer til deres bestemmelsessted. De er så opslugt af hinanden, at de glemmer tid og sted og inden de ved af det, er de hjemme. Jens er på stationen for at tage imod. Peter forveksles med Walter. Helene mener, at de kan nå og rette misforståelsen senere, men hun har gjort regning uden vært. Dr. Henriksen (Svend Methling) fortæller Helene, at bedstemoderen ikke er så stærk mere. Hun tåler ikke for store sindsbevægelser. Husjomfru Ellen (Inger Lassen) fortæller, at hvis man lægger tre tørrede mistelten uden for døren til brudekammeret kl 12, vil den førstefødte blive en dreng. Da bedstemoderen vil lægge misteltenene opdager hun, at Peter ikke tilbringer natten sammen med sin ”Brud” og det vil hun ikke finde sig i. Familien Brandt ankommer med toget næste dag, og nu opstår der nogen forvirring, men Onkel Wilhelm og den gamle fru Dragstrup får sat skik på tingene, så det rigtige bryllup – med de rigtige deltager – kan blive afholdt.

Bio Program