Det parallelle lig

Den fremadstræbende salgchef Allan Berg (Jørgen Kiil) er karrieremæssigt afhængig af sin rige kone Karen (Agneta Ekmanner), i hvis firma han er ansat. Karens unge tiltrækkende datter Marie-Louise (Masja Dessau) lægger an på ham, og stik imod al fornuft indleder han et forhold til hende. Da hun presser ham til at forlade hendes mor, ser han ingen udvej end at myrde hende. Mordet og fjernelsen af liget er så raffineret, at Allan føler sig sikker på, at han har begået den fuldendte forbrydelse. Men som så mange andre mordere, overser han en lille detalje. Krematoriearbejder Hans Thomsen (Buster Larsen)lever sin egen stille og lyssky tilværelse. Han tjener lidt ekstra ved at røve værdigenstande fra de døde mennesker han skal kremere, og på grund af den fidus gør han en dag en frygtlig opdagelse. Han ved han bør gå til politiet med sin viden, men så kommer han selv op og køre. Han lader derfor i stedet sin lille opdagelse åbne mulighed for at pengeafpresse Allan.