Isolde

Drama om kvinden Isolde (Pia Vieth), som efter et selvmordsforsøg beslutter sig for at forlade sin mand (Claus Flygare), der er politiker. På biblioteket, hvor hun arbejder, træffer hun en lidt naiv student (Thomas Mørk). Det bliver dog en mere moden og mandig type, Isolde forelsker sig i, en tidligere lejesoldat (Kim Jansson) med barske oplevelser bag sig. Den jaloux ægtemand opsøger imidlertid soldaten og vil hyre ham til at begå et mord. Dette er led i en ond intrige, der får tragiske følger for Isolde og soldaten. (Kilde: SDF).