Godsejer Wilhelm Stone (Johannes Meyer), der ejer det smukke gamle gods “Elleholm”, har, på grund af sin svaghed for spil og smukke unge kvinder, sat sit ægteskab overstyr, mistet familien og alle vennerne, og ikke mindst sin søn Niels Stones (Poul Reichhardt) hengivenhed. Alt dette kan en flok syngende pigespejdere, som kommer cyklende henad landevejen, forbi det smukke gods, intet vide om. De mener, at de mennesker der bor derinde må være ovenud lykkelige. Wilhelm er dybt nedbøjet og har søgt trøst hos sin smukke niece Gerda Hein (Lisbeth Movin), som er en kold og beregnende kvinde. Wilhelms mangeårige rådgiver sagfører Hemme (Valdemar Skjerring) tilbyder Gerda sin juridiske assistance, for derigennem at udnytte situationen til sin egen og sin søn Claus’ (William Rosenberg) fordel. Niels var efter bruddet med sin far rejst til Australien. Nu modtager han meddelelse om at hans far er død. I den tro at han er ene arving til godset, og på baggrund af det brev han havde modtaget fra faderen rejser han hjem for at overtage Godset. Stor er hans forbløffelse da Sagfører Hemme fortæller ham, at faderen kort før sin død udstedte et gavebrev på alt hvad han ejede til Gerda Hein. Niels skuffelse er stor, ikke engang et brev havde faderen efterladet til ham. Han har dog et aktiv, en smuk sort galophest som faderen havde købt til ham kort før sin død, ’Ibrahim’. Med den vil han prøve at vinde Efterårets mest omtalte amatøtløb. Der bliver lagt mange forhindringer i vejen inden det lykkedes Niels, at få udleveret Ibrahim. Han får lov til at have hesten hos sine gode venner Baronessen på Stenholdt (Helga Frier) og dennes bror Doktor Hessel (Ib Schønberg). Sammen med staldmanden Nicolajsen (Peter Malberg) starter Niels nu det hårde arbejde med at træne Ibrahim, som mildets talt er blevet vanrøgtet på ’Elleholm’. Niels møder en sød ung pige i bussen efter et mislykket besøg hos sagfører Hemme, da han erfarer at hun hedder Kirsten Hein, og er niece til Gerda Hein, bliver han kølig afventende, men omstædighederne udvikler sig hurtigt, en dag viser hun åbenlyst at hun står på hans side. Det gavebrev som sagfører Hemme og Gerda Hein havde overtalt Wilhelm til at underskrive var ikke til at finde. Det var årsagen til at sagfører Hemme forhalede boets afslutning. Claus Hemme der havde kendt Niels fra barnsben, og altid hadet ham var ved et tilfælde kommet på sporet af det forsvundne dokument. Han mente at Wilhelm havde skjult det i et hemmeligt rum i det smukke sølvskrin han lige før sin død havde udsat som ærespræmie til vinderen af ’Det store løb’. De tre sammensvorne på ’Elleholm’ Gerda, Claus og hans far, vidste ikke om Wilhelm havde nået at underskrive dokumentet inden han døde, derfor gjaldt det om at forhindre Niels i at starte i løbet, og derved at have en chance for at vinde. Claus der var leder af stutteriet på ’Elleholm’ havde sin egen hest ’Matador’ med i løbet, men han turde ikke løbe nogen risiko, og måtte derfor med alle midler forhindre Niels i at stille op. Han allierede sig med sin medhjælper Kølle (Olaf Nordgreen). Men trods deres sammensværgelse lykkedes det Niels ved hjælp af gode venner at nå frem inden løbet skulle starte. Ibrahim viste hvad den duede til den fløj som en flot nr. 1 over målstregen. Sølvskrinet kommer nu tilbage til de rette hænder, det samme gjorde Godset ’Elleholm’, for i det hemmelige rum lå ganske rigtigt testamentet med påskriftet. ’Jeg efterlader alt til min søn, Niels’. Elleholm ledes nu igen af en Stone, der ved sin side har en sød, smuk, ung kone, Kirsten. Gladest af alle er Nicolaisen, der som gammel artist slår kolbøtter på sin hest, mens den galoperer ud over Godsets marker.
