Uden en trævl

At afstå fra sexuelle fornøjelser er ikke mere moralsk end at afstå fra at plukke blomster eller læse bøger eller at stå på ski. Sådan udtrykker den kendte læge Dr. Petersen (Ib Mossin) sig blandt andet til sin unge patient gymnasiepigen Lillian (Anne Grete Nissen), da han gennem utallige behandlinger af såvel teoretisk som praktisk art forsøger at helbrede hende for hendes frigiditet. Dr. Petersen benytter Lillian, samt mange andre som eksempler i sit videnskabelige arbejde vedrørende unge kvinders orgasmehæmninger. Han lærer Lillian at hun skal møde livet med åbenhed og forståelse, og at hun selv må gøre sine sexuelle erfaringer. Grunden til at Lillian søger Dr. Petersen er, at hun har haft en del utilfredsstillende oplevelser med skolekammeraten Henry (Niels Broksand). Veninden Britta (Ki-Jo Feza) lærer hende at der er andre muligheder end selvtilfredsstillelse ”Onani” og drenge, så hun henviste Lillian til Dr. Petersen, som hjalp hende selv. Da Lillian langt om længe er blevet student, giver Dr. Petersen hende en dagbog, hvori hun skal nedskrive sine sexuelle erfaringer, når hun sommeren igennem rejser i Europa. Lillians ungdommelige nysgerrighed og iver fører hende ud i en begivenhedsrig ferie, hvor hun udvikles af en lang række forskelligartede sexuelle forhold. Filmfotografen Gören (Niels Dybeck) inviterer Lillian med til en Pornofilmsoptagelse, og det finansierer hendes videre færd til København, hvor hun møder den arkitektstuderende Lise (Joan Gamst) og nu oplever hun for første gang et trekantsforhold mellem sig selv, Lise og den unge Greve Jan (Søren Strømberg). Lillian tager videre til Tyskland hvor hun forskrækkes af det ”søde” liv i Hamburg, og i sin forskrækkelse søger hun tilflugt hos den rige og hjælpsomme Tysker Kurt von Asbach (Dieter Eppler) der imidlertid også viser sig at have sit sexproblem. Han indvier Lillian i sin ”isme” piskningens nydelser, hvilket der absolut ikke er nogen nydelse for hende. Hun træffer den unge Engelske kunsthistoriker Freddy (Dale Robinson) og sammen med ham tager de på tommelfingeren ned gennem Europa til Italien. Med ham tilbringer hun en rolig tid, og hendes bogsamling forøges, hun lærer mangt og meget, men forundres over, at Freddy ikke forsøger tilnærmelser overfor hende, indtil hun en dag lærer hans problem at kende, og for første gang oplever hun et homoseksuel forhold. Træt af sine oplevelser søger hun ro i Schweiz, efter en rolig tid her drager hun videre til Paris her hvirvles hun hurtigt ind i det vilde liv og træffer et dejligt stykke mandfolk håndværkeren Pierre (Jean Kress). Hun møder ham med glæde og hendes tid sammen med ham gør hende voksen, hun er blevet kvinde med stort K, det ser man straks når man betragter hende og hun ved det selv, specielt da hun i flyvemaskinen til Danmark genser sin gamle skolekammerat Henry. Og Dr. Petersen kan være tilfreds med sin patient, hun har forstået hans teorier, og lært at begge køn er ligeberettiget til at gøre erotiske erfaringer. Hendes dagbogsnoteringer fra turen brugte Dr. Petersen siden til sin sexologiske afhandling som han høstede megen ros for.

Bio Program