To ældre søstre Rosa (Sigrid Horne Rasmussen) og Soffy (Else Petersen) skriver på en nøgleroman, om den forsmåede unge baronesse som styrter sig i havet og drukner. En dag bringer postbud Rasmussen (Karl Stegger) dem, for jeg ved ikke hvilken gang et manuskript, deres slægtsroman, retur, “Gengangerne”, som Rasmussen kalder den, ved at ingen forlægger vil udgive den. Det er fordi den er for god replicerer Soffy, hun fortæller at de får masser af breve fra begejstrede forlæggere, hør blot her. Det er med stor beklagelse at vi ikke kan udgive deres roman, men i dag skal en roman være godt krydret med erotiske betegnelser for at kunne sælges. Søstrene bliver meget forarget, hvad Rasmussen godt forstår, for de har jo aldrig kendt en mand siger han. Hvad har vi ikke, siger de begge i munden på hinanden. Nu skal du få den nøgne sandhed. De beretter om dengang i deres pure ungdom, da de som stuepiger var ansat hos Grev Johan (William Kisum). Han var en pigeglad mand som ikke købte katten i sækken. Efter de var grundigt undersøgt og fundet nåde for grevens smag, øjne og hænder blev de ansat. På slottet gik det livligt til der blev bollet morgen, middag og aften. Se det er den nøgne sandhed. De bliver enige om at skrive deres slægtsroman om, og krydre den med deres egne erotiske erfaringer. Spørgsmålet er bare hvad Grev Hubert (Ib Mossin) vil sige, det er da lige meget det er slet ikke ham det handler om, men den gamle greve, grev Johan. Grev Hubert som er fætter til Johan er den dimentrale modsætning, han er formand for moralsk oprustning, men han gik ikke af vejen for at lurer på de erotiske udskejelser, der foregik på slottet, og dem var der mange af. Grev Johan var en fremsynet mand, han var en af de første der anskaffede sig en automobil, ligesom han indså rækkevidden af fotografikunsten. Bland de faste gæster på slottet var fotograf Oscar Pilford (Bent Warburg) der i Paris havde købt et fotokamera. Den gamle greve foreslår Pilford at fotograferer damer i så lidt tøj som muligt, ja måske endda helt nøgne. Soffy og Pilfords kone Emma (Anne Bie Warburg) agerer som modeller i en erotisk leg. Endelig er romanen omskrevet, færdigt, søstrene vil kalde den ”I tyrens tegn”, og bruge deres nevøs navn som værende forfatteren. Forlægger Anton F. Møller (Poul Bundgaard) bliver vildt begejstret, da han læser manuskriptet, og sætter sin bedste journalist hans søsterdatter Karin (Lizzi Varencke) på sagen. De opsøger søstrene for at købe ”I tyrens tegn” og træffe forfatterinden. Men det kan desværre ikke lade sig gøre, idet Toni er i Paris. Søstrene afslører overfor forlæggerne og Karin, at Toni Bram (Ole Sølvtoft) ikke er en dame, men deres nevø, postbud Rasmussen har et kort fra Toni han er på vej hjem. Uden at søstrene og Toni aner det er ”I tyrens tegn” i forretningerne, og det bliver en bestseller. Bagsiden af bogen er prydet med et billede af Toni, hvad der giver, specielt de kvindelige læser erotiske drømme om ham, når de læser bogen. Søstrene fortæller ham at de har givet det udseende af, at det er ham der har skrevet bogen, han bliver ganske forfærdet over deres bedrageri, men lover dog at gå til aftenens reception. Han betinger sig dog først at læse bogen. Karin oplever bogen som levende billeder da hun læser den, og de mange saftige scener indenfor erotikken overlader intet til fantasien. Karin fanger Toni i baren, hun vil gerne lave et interview med ham, inden han bliver rendt over ende af pressen. Ved receptionen dukker kriminalkommissær Petersen (Arthur Jensen) op, han er ansat ved sædlighedpolitiet. Han har fået en anmeldelse fra grev Hubert om, at der forgår noget sjofelt på hotellet. Søstrene som har betragtet hele seancen fra kulisserne sætter sprinkleranlægget i gang. Toni og Karin spiller uset væk. På værelset overhører Toni en samtale hvor Karin udtaler at han er en spejderdreng uden erotisk erfaring, og at det ikke er hendes nummer. Toni opsøger sine tanter og her giver han luft for sin indeklemte harme. Han lover dog ikke at afslører dem, han har en plan, om hvordan han får hævn over det usmagelige bladsmøreri som Karin har leveret. Imidlertid tropper sædelighedspolitiet op og beslaglægger alle bøgerne, og grev Hubert truer med sagsanlæg for tyveri. Selvom det ser sort ud, og forvirringen er total sig, ender alt som det rene idyl.
