Drengen der ville gøre det umulige

I en hule i fjeldet føder en isbjørn en unge, som dør umiddelbart efter fødslen. I en hytte et stykke borte føder en kvinde en sund og livskraftig dreng. Isbjørnehunnen sørger så meget over tabet af sin unge, at hun lægger sig ud på isen for at dø. Isbjørnehannen stjæler derfor kvindens barn og bringer ham ud på isen til sin mage. Drengen vokser op hos isbjørnehunnen og lærer alt det, en isbjørn skal kunne. Kvinden sørger dybt over tabet af sit barn, og manden sværger, at han vil bringe drengen tilbage og dræbe isbjørnen. Og så begynder jagten. Manden finder drengens spor i sneen, dræber isbjørnemoderen, og bringer sin søn tilbage til sin mor. Men drengen kan ikke finde sig til rette hos menneskene. Han føler, at han er en isbjørn, og han flygter derfor tilbage til fjeldet for at finde ud af, hvordan man bliver en rigtig isbjørn. Han opsøger Ånden i fjeldet, der fortæller ham, at hvis han virkelig er en isbjørn, som han påstår, så kan han også klare isbjørnens tre opgaver: Kampen mod Havet, mod Nordenvinden og mod den værste af dem alle, Ensomheden.

Trailer