Det er sommer i byen. Alle skolebørn har fået ferie og er glade draget ud til skov og strand. Men hjemme foran det lille rækkehus sidder Ole (Otto Møller Jensen), Mie (Rudi Hansen) og Lilleper (Ole Neumann) og er kede af det, for Far (Karl Stegger) har sagt, at de ikke skal på landet. De har have og frisk luft, så det er ikke nødvendigt. For første gang er stemningen i den lille familie noget spændt, idet børnene fører veritabel kold krig mod deres far: De opfører sig ganske enkelt så artigt, at Far ikke kan holde det ud. Da onkel Anders (Peter Malberg) gør han opmærksom på, at Søs (Birgitte Price) kunne trænge til ferie, gi’r han sig til alles lettelse. Glade begiver de sig, sammen med onkel Anders, til en lille fiskerby i Jylland, hvor de har lejet sig ind hos Fru Mikkelsen (Marie Brink). Havnen er en herlig legeplads for børnene, og stor er glæden da de opdager, at Peter (Ib Mossin), som de kender hjemme fra vejen, tjener til sine studier som fisker i sin onkels båd i sommermånederne. De næste fjorten dage er fulde af oplevelser. Børnene bliver venner med 2 børn Kjeld (Hans Henrik Dahl) og Hanne (Dorte Bjørndal) fra et stort flot sommerhus, og sammen med fiskerlejets unger, går de på opdagelse i omegnen. Alt går godt indtil en dag, hvor Ole og Per sammen med Kjeld sejler ud i en gammel jolle. Havet er ikke til at spøge med, og da de mister den stage de har brugt, og båden samtidig trækker vand, begynder de at blive bange. Strømmen fører dem længere og længere ud. Inde fra land opdager Mie faren, og gennem radioen alarmeres de fiskekuttere, der er på havet og det lykkes at redde drengene i sidste øjeblik. Eller hygger familien sig. Far ligger i liggestolen og læser krimi`er, onkel Anders har fundet et gammelt staffeli og en malerkasse hos Fru Mikkelsen og mener, at der er gået en kunstner tabt i ham. Peter går og sukker efter Søs. Han får det gode råd af sine kusine (Hanne Winther Jørgensen), at han skal forsøge at gøre Søs jaloux. Det lykkes virkelig, og nu er det hende der forsøger at vække hans interesse. Sommerflirt, hvile og hygge alt er som det skal være, indtil begivenhederne pludselig tager fart. I den store grusgrav har Lilleper gravet sig en hule, som han søger tilflugt i, når ingen gider lege med ham. Kjeld har lavet en flot indianerlejr og en rigtig totempæl. Lilleper kommer trækkende med sin elefant, iført sig cowboytøj, men bliver hånligt afvist af den hårde indianer. Fornærmet går han sin vej, og da et voldsomt uvejr med torden og lyn trækker op over klitterne, søger han ind i sin hule, ledsaget af en schæferhund, der også er bange for torden. Da uvejret er overstået og solen skinner igen, løber schæferhunden hylende ned til indianerlejren, for at få børnene til at løbe efter sig. Lynet er slået ned i skrænten, der er styrtet ned over Lillepers hule. Børnene ved, at det drejer sig om sekunder. De begynder at grave i det løse sand, men først da Søs og Peter kommer til, lykkes det at befri Lilleper, der livløs bliver trukket frem fra sin hule. Men alt ender naturligvis godt, og en dag pakker familien sammen for at drage hjem, og Far, der har været lykkelig uvidende om børnenes færden, udtaler glad, at det har været en dejlig og fredfyldt ferie.
