To gamle mennesker, Carlo og Ester, mødes en dag til en begravelse og fatter interesse for hinanden. Ester er tidligere grønthandler og har gennem mange år været enke. Hun er en habil bridgespiller og konstant spændingssøgende. Carlo derimod lever stille og roligt med sin kone, Viola. De bor på plejehjem, fordi Viola lider af kraftig Alzheimers syge. På mange måder har Carlo opgivet livet og har indstillet sig på at det vil ende sådan på plejehjemmet. Men den tidligere murer og inkarnerede motorcykelkører tager alligevel skridtet fuldt ud, da han møder Ester. Han begynder at leve igen. Ikke at det er let for ham. Han kommer i en kraftig loyalitetskrise overfor Viola og stritter et stykke tid imod den voldsomme kraft, som forelskelsen i Ester og livet er. For Ester er det mere ligetil. Hun har jo ingen, hverken syg eller rask mand, hun er meget livlig og tager imod denne mulighed med stor selvfølgelighed. Hendes personlige problemer i denne forbindelse er hovedsageligt forårsaget af Carlos besværlige søn, drukfældige svigerdatter, nysgerrige naboer, hendes egen emsige datter, spejderføren Ella, Hendes veninde Kamma, og ikke mindst provinsbyens snak, som hun ikke kan sige sig fri for at ligge under. (Kilde: ASA-Film)
