Maria Larssons Evige Øjeblik

Skåne, begyndelsen af 1900-tallet: I en tid med stor social uro og fattigdom vinder den unge arbejderklassekvinde Maria et kamera i et lotteri. Maria er gift med den charmerende Sigge (Mikael Persbrandt), men hverdagen er hård, for Sigge har hang til alkohol og kvinder, og med en børneflok på 7 og for få penge er det ikke nemt at få det til at løbe rundt. Kameraet giver Maria mulighed for et pusterum i hverdagen, og gennem kameralinsen begynder hun at se verden med nye øjne. Men hendes nyerhvervede klarsyn bliver hurtigt en trussel for Sigge – men samtidig bringer det også den charmerende fotograf Pedersen (Jesper Christensen) ind i hendes liv.