Fyrtøjet

Tegnefilm over H.C. Andersens eventyr om soldaten, der skaffer sig et magisk fyrtøj fra en gammel heks og efter mange farlige oplevelser vinder prinsessen og det halve kongerige. “Fyrtøjet” var den første spillefilmslange tegnefilm ikke kun i Danmark, men i Europa. Det tog fire år at lave den. Svend Methling er krediteret som instruktør. Han havde ingen erfaring med animationsfilm og instruerede i virkeligheden kun stemmerne, som kendte skuespillere leverede. Allan Johnsen havde overopsyn med de mange tegnere, hvis ret forskellige baggrund gav et ujævnt resultat. Filmen fik succes i danske biografer, men man havde ikke held med at sælge den til udlandet.

Bio Program